I en verden fuld af farver og lys,
Der hvor drømme vokser, og alt er på is,
Der var en skov, så frodig og fin,
Og børn, der legede, fulde af grin.
Det var sjovt for børn at løbe omkring,
Mellem træer og blomster, hvor fuglene sang.
De fandt et skjult slot, gemt under en bakke,
Og løb op ad stien med hjerterne fulde af lykke.
En gammel mand med langt, gråt hår,
Sad på en sten og røg på en pibe, så stor.
Han kiggede på børnene, og hans øjne lyste,
“Kom nærmere, børn, og hør hvad jeg må sige!”
“Der er magi i verden, og eventyr på vej,
Så tag denne rejse, og følg stien her, helt til dig,”
Og børnene smilede, de vidste hvad de skulle,
For sjovt for børn var der i eventyrets hul.
De løb gennem skovens tykke, grønne gardin,
Og fandt sig selv på en lysning så fin.
I midten stod en cirkel af sten,
Og midt i den lå noget, som var helt genkendt.
Det var en magisk bold, som kunne flyve,
Og børnene kunne mærke, hvordan deres hjerter begyndte at syne.
De kastede bolden op i luften, og den fløj så højt,
De grinede og lo, mens verden blev forlyst.
“Se, det er sjov for børn,” sagde en lille pige,
Med et glimt i øjet, mens hun hoppede på en rige.
De dansede omkring bolden, som fløj gennem luften,
Og hele verden virkede fyldt med glæde og fest.
Snart kom en fløjlsblød stemme, som sagde:
“Nu skal I finde skovens skjulte gave.”
Børnene løb videre, med glæde og fart,
Og fandt en skattekiste, som gemte sig godt for start.
De åbnede den langsomt, og hvad fandt de der?
En samling af stjerner, som lyste i skovens spejlklare luft.
“Det er sjovt for børn at finde skatte og skatte,”
Sagde den gamle mand, og hans smil var så varmt og rart.
Så børnene dansede, og de glemte alt om tid,
For eventyret var deres, i denne magiske vid.
Og som solen gik ned, og stjernerne kom frem,
Var der stadig magi, og drømme for dem.
